Grundlaget for nomineringen var at Dynaccount konkurrerer med et yderst konkurrencedygtigt produkt mod de aller største internationale spillere med et lille team og uden nogen form for funding eller investering - og har gjort det siden 2012.
Vinder af "Iværksætterpris Nordjylland 2013"
Dynaccount vandt på grundlag af det smarte og innovative regnskabsprogram, som er meget let at forstå ved programmets visuelle udtryk med farver.
Let og brugervenligt økonomisystem
Dynaccount er et online regnskabsprogram og økonomisystem med mange innovative og smarte løsninger på at gøre regnskab mere brugervenligt og overskueligt. Dit online regnskab præsenteres i et flot, visuelt interface, så det er let forståeligt i forhold til traditionelle regnskabsprogrammer, som er kedelige og grå. Overblikket er optimeret i et enkelt og elegant design, så funktioner og oversigter aldrig er mere end to klik væk, og funktionerne er placeret, hvor de giver bedst mening, så du ikke skal bruge tid på at lede efter dem.
I økonomisystemet lægger vi stor vægt på farverne og det visuelle udtryk, da farver er den mest simple og effektive måde at lave associationer. Det er også årsagen til, at koldt og varmt vand er associeret med blå og rød - nemlig så børn kan kende forskel.
De fleste har svært ved at kende forskel på debet og kredit i regnskab, men alle ved at grøn er positiv eller indtægt, og rød er negativ eller omkostning.
På overblikssiden vises en graf med virksomhedens samlede indtægter og omkostninger, så du altid har overblik over virksomhedens økonomi.
Mindre tilpasning er mere fleksibelt
Overskriften om at mindre tilpasning er mere fleksibelt skal selvfølgelig ikke misforstås. Det er selvfølgelig til en hvis grad en fordel at kunne tilpasse et regnskabsprogram til de workflows, man arbejder efter. Men selv større virksomheder søger væk fra store og komplicerede systemer, som kan tilpasses ned i den mindste detalje - og som desuden er ekstremt dyre.
Hvis en virksomhed på et givent tidspunkt arbejder efter en bestemt arbejdsgang og procedure - og regnskabsprogrammet tilpasses herefter ned i mindste detalje. Så vil det senere vise sig at blive utroligt svært for virksomheden at ændre og optimere arbejdsgangene og procedurerne løbende. Virksomheden kan let blive låst af det IT system, som oprindeligt skulle gøre arbejdet og procedurerne lettere.
På længere sigt er det derfor mere fleksibelt med et brugervenligt regnskabsprogram, som har de funktioner, der er behov for uden at gøre programmet overkompliceret - og som virker direkte ud af boksen uden meget opsætning og tilpasning.
Det er derfor mere fleksibelt at medarbejderne tilpasser sig systemet, fremfor regnskabsprogrammet tilpasses medarbejderne.
Hybrid mellem lokal og online software
Dynaccount er designet til at køre lynhurtigt, så tiden du skal vente på at programmet forarbejder og sender data til serveren er reduceret til et absolut minimum. Dynaccount er nemlig specielt udviklet som en hybrid mellem et lokalt installeret program og en web-applikation.
Traditionelle online løsninger sender en ny forespørgsel til serveren, så snart du foretager dig noget på websitet, og forespørgslen skal køre helt færdig, før du igen kan foretage dig noget på websitet. Det får let en web-applikation til at virke langsom, men sådan fungerer Dynaccount heldigvis ikke.
Dynaccount foretager så få kald til serveren som muligt, som gør brugeroplevelsen flydende som et lokalt installeret program - uden mange små ventetider, som en web-applikation, der konstant sender forespørgsler til serveren.
Hurtigt og tidsbesparende
Systemets design og funktioner er optimeret og bygger på erfaringer, så du får tidsbesparende funktioner og features, der forenkler og samler flere arbejdsgange i samme arbejdsgang. I sidste ende reduceres dit samlede tidsforbrug.
Samtidig med at Dynaccount er et hurtigt og let regnskabsprogram, der både er nemt at forstå og arbejde med, har det stadig et højt funktionsniveau. Regnskab er et kompliceret emne, men Dynaccount har udviklet fleksible løsninger, uden at gøre regnskabet teknisk overkompliceret - og uden at gå på kompromis med de vigtige og nødvendige funktioner for et seriøst regnskabsprogram.
Helt bevidst har vi undladt at oversætte alle regnskabsudtryk, til noget lettere forståeligt. I stedet suppleres udtrykkene med farver, så der er læring for personer med mindre indsigt i regnskab.
Regnskabsprogrammet henvender sig både til den øvede og den mindre øvede.