Automatisér alle kundeindbetalinger
Meget manuelt arbejde frigøres, ved at automatisére håndteringen af bankindbetalinger fra kunder med indbetalingskort 71. Uden indbetalingskortet skal du manuelt bogføre alle betalinger og efterfølgende udligne hver enkelt faktura og betaling.
Når kunden overfører betaling til bankkontoen, er der ingen garanti for, den korrekte referencetekst, som fakturanummer, angives på overførslen. Du spilder meget tid på at opklare, hvor betalingerne kommer fra - og det bliver lynhurtigt uoverskueligt, hvis du modtager mange indbetalinger. Hvis kunderne heller ikke indbetaler de korrekte beløb, bliver det en kompliceret og umulig opgave.
Mindre administration med indbetalingskort 71
Når du opretter en faktura, skal du vælge "FI71" i betalingsmetode, så kunden modtager faktura som FI 71 indbetalingskort. Når faktura bogføres og sendes til kunden printes på fakturaen en auto-genereret identifikationslinje (f.eks. +71< 000154245487515 +84578945) som kunden skal foretage indbetalingen med.
Efter kunden har indbetalt pengene, og du har importeret alle banktransaktioner i Dynaccount via bankimport, kan du i én simpel arbejdsgang med ét enkelt klik både bogføre alle indbetalinger og samtidig udligne med tilhørende fakturaer.
Med denne funktion kan du spare mange timers unødvendigt arbejde, og du er altid sikret, de korrekte betalinger og fakturaer udlignes.
Før du kan lave fakturaer med FI 71, skal du angive "FI kreditornr." under "Administration > Virksomheder".
FI kan anvendes med kortart 71, 73 og 75, men Dynaccount understøtter kun 71. Indbetalingskort går også under navnet girokort betaling eller FIK betaling.
Tilmeld FI 71 indbetalingskort
For at benytte FI 71 indbetalingskort (også kaldet FIK), skal du tilmelde dig fælles indbetalingskort i din bank. Herefter får du et kreditornummer, som indtastes under "Administration > Virksomheder", og du kan nu modtage betalinger via fælles indbetalingskort 71.
Nogle banker samler alle daglige FI71 indbetalinger i én samlet transaktion. Det er vigtigt du gør banken opmærksom på, at du vil modtage alle indbetalinger som separate banktransaktioner.
Hvordan virker indbetalingskort 71?
På et indbetalingskort er der tre tal. Korttypen, kan være 71, id-linjen er en 15 cifret talrække (kontrolberegnet ved det sidste ciffer er et kontrolciffer), og et 8 cifret kreditornummer, også med et kontrolciffer. Når kunden foretager en FI indbetaling, er der altså en indbygget kontrolmekanisme, der sikrer at pengene overføres til den rigtige bankkonto med korrekt identifikationslinje.
Eksempel:
+71< 000000044808921+88087097<
Id-linjen er en valgfri talkombination som afsender selv bestemmer og genererer, og det er det tal, der skal matche faktura og betaling. Tallet kan f.eks. være kundenummeret. I Dynaccount er linjen konstrueret så de første 10 cifre, læst fra venstre, er debitornummer (kundenummer), og de 3 efterfølgende er de sidste 3 tal i fakturanummeret.
Når kunden indbetaler pengene, står id-linjen anført på banktransaktionen, når pengene går ind på din bankkonto.
Kreditornummeret på de 8 cifre skal du henvende dig i din bank for at få, og kreditornummeret er kontrolberegnet ligesom id-linjen, som er en sikkerhed for at kunden får indtastet hele FIK nummeret korrekt.
For at få FIK nummer på faktura skal du vælge "FI71" i betalingsmetode, og når alle banktransaktioner er importeret i Dynaccount, kan Dynaccount automatisk matche alle FI fakturaer og FI indbetalinger.
“PearyDorte PearyAlle systemer jeg har afprøvet var enten total ufleksible eller teknisk overkomplicerede, men Dynaccount har en meget sjælden kombination af fleksibilitet og enkelhed - og så er det hurtigt at bruge.„