Anlægsaktiv

Regnskabsordbog

Læsetid: 2 min.
Sidst opdateret: 29/08/2026

Hvad er et anlægsaktiv?

Et anlægsaktiv er et aktiv, som er bestemt til vedvarende eje eller brug i virksomheden. Det kan eksempelvis være bygninger, maskiner, køretøjer, software eller langsigtede finansielle investeringer og bogføres som et aktiv i balancen.

Anlægsaktiver opdeles yderligere i materielle aktiver, immaterielle aktiver og finansielle aktiver, da der er forskel på hvordan de opgøres og afskrives i regnskabet.

Materielle aktiver

Materielle anlægsaktiver er fysiske aktiver såsom maskiner, bygninger, køretøjer og IT-udstyr, som virksomheden forventer at anvende gennem en længere periode.

Materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid afskrives systematisk over deres forventede brugstid. Ved beregningen tages der hensyn til aktivets forventede restværdi. Grunde afskrives normalt ikke, fordi de som udgangspunkt ikke har en begrænset brugstid.

Eksempler på regnskabsmæssige afskrivningsmetoder:

  • Lineær afskrivning - afskrivningsbeløbet er det samme i hver periode
  • Degressiv afskrivning - afskrivningsbeløbet er størst i begyndelsen og falder over tid
  • Progressiv afskrivning - afskrivningsbeløbet er mindst i begyndelsen og stiger over tid

Immaterielle aktiver

Immaterielle anlægsaktiver er ikke-fysiske aktiver såsom patenter, licenser, varemærker, udviklingsprojekter, goodwill og software.

Immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid afskrives systematisk over deres forventede brugstid. Afskrivningsperioden afhænger derfor af det enkelte aktiv og virksomhedens forventede anvendelse af det.

Finansielle aktiver

Finansielle anlægsaktiver omfatter blandt andet kapitalandele i andre virksomheder samt lån og langfristede tilgodehavender, der er bestemt til vedvarende eje.

Finansielle anlægsaktiver afskrives ikke gennem almindelige systematiske afskrivninger. De måles og reguleres efter de relevante regnskabsregler og kan blandt andet skulle nedskrives, hvis værdien er forringet.

Hvordan bogføres et anlægsaktiv?

Når en virksomhed køber et anlægsaktiv, bogføres og indregnes det normalt til kostpris i balancen. Har aktivet en begrænset brugstid, fordeles det afskrivningsberettigede beløb systematisk over den forventede brugstid.

Det afskrivningsberettigede beløb består som udgangspunkt af aktivets kostpris fratrukket den forventede restværdi. Afskrivningerne afspejler derfor ikke nødvendigvis aktivets aktuelle markedsværdi.

Finansielle anlægsaktiver og andre aktiver uden begrænset brugstid afskrives ikke gennem almindelige systematiske afskrivninger. De kan dog skulle reguleres eller nedskrives efter de relevante regnskabsregler.

Skattemæssige afskrivninger på driftsmidler

Ud over de regnskabsmæssige afskrivninger kan der være mulighed for skattemæssige afskrivninger på virksomhedens driftsmidler. Regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger følger ikke nødvendigvis de samme regler og kan derfor være forskellige.

Efter afskrivningslovens § 6 kan anskaffelsessummen for mindre driftsmidler, også kaldet småaktiver, under bestemte betingelser straksfradrages i anskaffelsesåret, når den ikke overstiger den gældende beløbsgrænse. I 2026 er beløbsgrænsen 36.000 kr. For momsregistrerede virksomheder vurderes grænsen ud fra anskaffelsesprisen ekskl. moms, mens den for ikke-momsregistrerede virksomheder vurderes inkl. moms.

Driftsmidler over beløbsgrænsen afskrives som udgangspunkt efter saldoprincippet. Efter afskrivningslovens § 5 indgår afskrivningsberettigede driftsmidler på en samlet saldo, hvor der normalt kan afskrives med op til 25 % af den afskrivningsberettigede saldo om året.

Skattestyrelsen om driftsmidler og afskrivninger