Balance
Hvad er en balance?
Balancen er en del af virksomhedens regnskab og giver et øjebliksbillede af virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dato, typisk regnskabsårets sidste dag. Den består af aktiver (hvad virksomheden ejer og har tilgode) og passiver (egenkapital og gæld), hvor den samlede sum skal gå i balance.
Formel for balance:
Aktiver + Passiver = 0
Aktiverne kan beskrives som pengebinding i f.eks. maskiner, lager og inventar, mens passiverne kan beskrives som finansiering, da de viser, hvordan virksomhedens aktiver er finansieret gennem egenkapital og gæld. Når kapitalen er placeret i varer, som endnu ikke er solgt eller forbrugt, betegnes denne pengebinding som lagerbinding.
Balancen kan bruges til at beregne forskellige nøgletal om virksomhedens økonomiske situation. Virksomhedens kortsigtede betalingsevne kan blandt andet vurderes ved hjælp af likviditetsgraden, mens soliditetsgraden kan bruges til at vurdere virksomhedens finansielle styrke og hvor stor en del af aktiverne der er finansieret med egenkapital.
Hvorfor skal balancen gå op?
Balancen skal altid gå op, fordi virksomhedens aktiver er finansieret gennem enten egenkapital eller gæld. Enhver værdi i virksomheden har dermed en tilsvarende finansiering på passivsiden.
Hvis en virksomhed eksempelvis låner 100.000 kr. i banken, stiger virksomhedens aktiver med 100.000 kr. i form af penge på bankkontoen, mens gælden samtidig stiger med 100.000 kr. Derfor vil aktiver og passiver fortsat gå i balance.
Hvordan opstilles balancen?
Efter årsregnskabslovens § 23 skal balancen opstilles i skematisk form efter et af balanceskemaerne i lovens bilag 2. Begge skemaer anvender kontoformen, hvor aktiver og passiver opstilles hver for sig.
I det ene skema opdeles aktiverne i anlægsaktiver og omsætningsaktiver, mens passivsiden blandt andet indeholder egenkapital, hensatte forpligtelser samt langfristede og kortfristede gældsforpligtelser.
Det andet skema opdeler aktiver og forpligtelser i langfristede og kortfristede poster.
Formålet med balancen er at give et overblik over virksomhedens økonomiske situation og vise, hvordan dens aktiver er finansieret. I modsætning til resultatopgørelsen, der dækker en periode, viser balancen virksomhedens økonomiske stilling på en bestemt dato.
Hvad er en balancekonto?
En balancekonto (også kaldet statuskonto) anvendes til bogføring af alle aktiver og passiver. Balancen består derfor af balancekonti såsom bank, debitorer, varelager, egenkapital og gæld. I modsætning til driftskonti, som afsluttes og nulstilles i forbindelse med et nyt regnskabsår, videreføres saldoen på balancekonti fra det ene regnskabsår til det næste.
Saldoen på virksomhedens bankkonto kontrolleres gennem bankafstemning.
Balancen i årsrapporten
Balancen er en central del af virksomhedens årsregnskab og viser virksomhedens aktiver og passiver på balancedagen. Efter årsregnskabslovens § 25 består balancen af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapital. Passiverne udgøres af summen af egenkapital og indregnede forpligtelser (gæld).
For virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, indeholder loven regler om årsregnskabets bestanddele og opstilling. Efter årsregnskabslovens § 23 skal balancen og resultatopgørelsen opstilles i skematisk form i overensstemmelse med lovens bilag 2.
Reglerne afhænger blandt andet af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Kravene til årsrapporten bliver generelt mere omfattende for større virksomheder.