Bogføringsloven

Hvad er bogføringsloven?

Den nye bogføringslov af 24. maj 2022 fastsætter reglerne for virksomheders bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark. Bogføringen og det tilhørende regnskabsmateriale danner grundlaget for virksomhedens regnskab. Loven viderefører en række bestemmelser fra den tidligere bogføringslov, men indeholder samtidig nye krav, der skal fremme digitalisering og automatisering af virksomhedernes bogføring.

Bogføringsloven trådte i kraft den 1. juli 2022, mens kravene om digital bogføring er blevet indført gradvist for forskellige typer virksomheder. Fra 1. januar 2026 er reglerne om digital bogføring fuldt indfaset for de virksomheder, der er omfattet af kravene. Disse virksomheder skal anvende et digitalt bogføringssystem, der opfylder bogføringslovens krav. Vælger virksomheden et registreret bogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen, har Erhvervsstyrelsen kontrolleret, at systemet opfylder kravene til digitale standardbogføringssystemer.

Leder du efter et bogføringssystem til din virksomhed?
Se, hvordan Dynaccount bogføringssystem hjælper med at registrere posteringer, opbevare bilag og afstemme banken - i et digitalt bogføringssystem registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Bogføringsloven opstiller blandt andet krav til, hvordan virksomheder skal bogføre deres økonomiske transaktioner, dokumentere registreringerne og opbevare regnskabsmaterialet. Transaktioner skal efter bogføringslovens § 7 registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at grundlaget for registreringen foreligger. Erhvervsstyrelsen uddyber kravet i vejledningens afsnit 5.1 om registrering af transaktioner.

Den nye lov betyder i praksis et opgør med bogføring udelukkende i Excel og bilagsmapper med fysiske kvitteringer og fakturaer, og den markerer et vigtigt skridt mod en mere digital og effektiv regnskabspraksis.

Digitalisering

Et af de centrale elementer i bogføringsloven er kravet om digital bogføring. Virksomheder, der er omfattet af kravet, skal efter bogføringslovens § 16 registrere deres transaktioner og opbevare de tilhørende bilag digitalt i et regnskabsprogram, der opfylder lovens krav. Erhvervsstyrelsen beskriver kravene nærmere i vejledningens afsnit 7.4 om virksomhedernes digitale bogføring.

Regnskabsmateriale skal efter bogføringslovens § 12 som udgangspunkt opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Erhvervsstyrelsen uddyber reglerne i vejledningens afsnit 6.1 om opbevaring i yderligere 5 år. Digital opbevaring gør det samtidig lettere at sikre dokumentationen og efterprøve sammenhængen mellem virksomhedens transaktioner og bilag.

For virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, gælder kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026, hvis virksomhedens nettoomsætning har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.

Det er også et krav at regnskabsprogrammet direkte kan afsende og modtage EAN-fakturaer (e-faktura) via Nemhandel (Erhvervstyrelsen).

Automatisering

Bogføringsloven skal også understøtte øget automatisering af virksomhedernes administrative processer.

Digitale standardbogføringssystemer skal blandt andet understøtte elektronisk fakturering via Nemhandel og muligheden for at kontere i overensstemmelse med den offentlige standardkontoplan. Det skal gøre bogføringen mere ensartet og skabe bedre muligheder for automatisering og digital udveksling af regnskabsdata.

Systemerne skal desuden understøtte eksport af bogføringsdata i et standardiseret format, så virksomhedens regnskabsdata kan flyttes og anvendes på tværs af systemer og udbydere. Det skal også være muligt direkte at eksportere data til Regnskab Basis til Erhvervsstyrelsen til årsregnskab.

Bogføringsloven stiller også krav om nødvendige afstemninger. Efter bogføringslovens § 11 skal virksomheden foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger og angivelser såsom moms, skatter, afgifter og årsrapporter.

Digitale bogføringssystemer skal desuden understøtte bankafstemning og tydeligt vise eventuelle differencer mellem virksomhedens bogføring og bankkonto.

Bøder og sanktioner

Bogføringsloven har givet Erhvervsstyrelsen nye og skærpede sanktionsmuligheder, herunder blandt andet mulighed for tvangsopløsning af virksomheder og mulighed for udstedelse af markant højere bøder, der afhænger af virksomhedens omsætning og forseelsens karakter. Erhvervsstyrelsen beskriver sanktionerne nærmere i vejledningens afsnit 8.4 om bødestraf ved overtrædelse af pligterne vedrørende digital bogføring.