Lager

Hvad er et lager?

Et lager kan være det fysiske sted, hvor en virksomhed opbevarer varer. I regnskabsmæssig sammenhæng bruges ordet varelager om virksomhedens beholdning af varer og materialer. Det kan eksempelvis være råvarer og hjælpematerialer, varer under fremstilling, færdigvarer og handelsvarer.

Regnskabsmæssigt indgår virksomhedens varelager som et omsætningsaktiv i balancen. Lagerværdien repræsenterer kapital, som er bundet i varer. Denne lagerbinding kan påvirke virksomhedens likviditet, fordi kapitalen først frigøres, når varerne sælges eller forbruges.

Når virksomheden modtager varer, øges lagerbeholdningen. Når varerne sælges eller forbruges, reduceres lagerbeholdningen, og kostprisen for varerne indregnes som vareforbrug i virksomhedens resultatopgørelse. Lagerbevægelserne har derfor betydning for både lagerets værdi og virksomhedens resultat.

Med lagerstyring kan virksomheden registrere varemodtagelser, salg, returneringer og andre lagerbevægelser løbende, så lagerbeholdning, lagerværdi og regnskab holdes opdateret.

Leder du efter lagerstyring til din virksomhed?
Se, hvordan Dynaccounts indbyggede lagerstyring samler indkøb, salg, lager og regnskab i samme løsning - uden tredjepartssoftware.

Hvordan værdiansættes lagerbeholdningen?

Lagerbeholdningen skal opgøres i både antal og værdi, så den korrekte lagerværdi kan indgå i virksomhedens balance.

Efter årsregnskabslovens § 44 skal kostprisen for købte varer omfatte indkøbsprisen og de omkostninger, der er direkte forbundet med anskaffelsen. For varer, som virksomheden selv fremstiller, kan kostprisen blandt andet omfatte råvarer, produktionsløn og andre omkostninger, der kan henføres til fremstillingen.

Efter årsregnskabslovens § 45 kan kostprisen for varebeholdninger beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, FIFO-metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.

Hvis lagerets nettorealisationsværdi er lavere end kostprisen, skal lagerbeholdningen efter årsregnskabslovens § 46 nedskrives til den lavere værdi. Nettorealisationsværdien er den forventede salgspris fratrukket de omkostninger, der er nødvendige for at færdiggøre og sælge varerne. Det kan eksempelvis være nødvendigt, hvis varer er blevet beskadigede, forældede, ukurante eller kun kan sælges til en lavere pris end forventet.

En korrekt registrering af varemodtagelser, salg, returneringer og øvrige lagerbevægelser er derfor vigtig for at kunne opgøre både lagerbeholdningen og lagerværdien korrekt.

En korrekt registrering af varemodtagelser, salg, returneringer og øvrige lagerbevægelser er derfor vigtig for at kunne opgøre både lagerbeholdningen og lagerværdien korrekt. Ved periodens afslutning bør den registrerede beholdning desuden afstemmes med det fysiske lager, så forskelle som følge af svind, beskadigede varer eller registreringsfejl kan korrigeres.

Hvordan påvirker lageret virksomhedens resultat?

Lagerbeholdningen påvirker virksomhedens resultat gennem vareforbruget. Varer, som er købt, men endnu ikke solgt eller forbrugt, forbliver et aktiv i balancen og indgår derfor ikke i periodens vareforbrug.

Vareforbruget kan forenklet beregnes således:
Vareforbrug = Varelager primo + Periodens varekøb - Varelager ultimo

Hvis virksomheden eksempelvis har et varelager på 20.000 kr. ved årets begyndelse, køber varer for 100.000 kr. og har et varelager på 30.000 kr. ved årets afslutning, udgør vareforbruget 90.000 kr.

Udregning:
20.000 + 100.000 - 30.000 = 90.000

Alt andet lige medfører en højere lagerværdi ved periodens afslutning et lavere vareforbrug, mens en lavere lagerværdi medfører et højere vareforbrug. Det er derfor vigtigt, at lagerbeholdningen opgøres og værdiansættes korrekt.