Omsætningsaktiv

Regnskabsordbog

Læsetid: 2 min.
Sidst opdateret: 29/08/2026

Hvad er et omsætningsaktiv?

Et omsætningsaktiv er et aktiv, der ikke er bestemt til vedvarende eje eller brug i virksomheden. Omsætningsaktiver bogføres i virksomhedens balance og består blandt andet af lager, tilgodehavender (debitorer), likvide beholdninger og visse værdipapirer.

Omsætningsaktiver indgår typisk i virksomhedens løbende drift og vil ofte blive solgt, forbrugt, realiseret eller omsat til likvide midler inden for en relativt kort periode. Et varelager er eksempelvis et omsætningsaktiv, fordi varerne som udgangspunkt er bestemt til videresalg, mens et tilgodehavende hos en kunde forventes at blive omdannet til likvide midler, når kunden betaler.

Efter årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 2 og 3 er anlægsaktiver aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden, mens omsætningsaktiver er aktiver, der ikke er anlægsaktiver.

Hvilke typer omsætningsaktiver findes der?

Omsætningsaktiver kan blandt andet bestå af:

  • Varebeholdninger - varer og materialer, som virksomheden har på lager, eksempelvis med henblik på videresalg eller produktion.
  • Tilgodehavender - beløb, som virksomheden har til gode hos eksempelvis kunder, fordi en faktura endnu ikke er betalt.
  • Værdipapirer - visse kortfristede investeringer og kapitalandele, der ikke klassificeres som anlægsaktiver.
  • Likvide beholdninger - virksomhedens kontanter og indestående på bankkonti.

Omsætningsaktiver og likviditet

Omsætningsaktiver har betydning for virksomhedens likviditet, fordi flere typer omsætningsaktiver enten allerede består af likvide midler eller forventes at kunne omdannes til likvide midler, og omsætningsaktiver indgår samtidig i beregningen af virksomhedens likviditetsgrad.

Der kan dog være stor forskel på, hvor hurtigt forskellige omsætningsaktiver kan omsættes til penge. Et indestående på en bankkonto er allerede likvidt, mens varer på lager først skal sælges, og tilgodehavender hos kunder først bliver likvide, når kunderne betaler.

Et stort varelager kan derfor øge virksomhedens omsætningsaktiver uden tilsvarende at forbedre den umiddelbare betalingsevne. Kapitalen, der er bundet i varerne, betegnes som lagerbinding. Virksomheden kan dermed have betydelige omsætningsaktiver uden nødvendigvis at have en tilsvarende stor likvid beholdning.

Hvad er forskellen på omsætningsaktiver og anlægsaktiver?

Forskellen på omsætningsaktiver og anlægsaktiver ligger primært i, hvordan aktiverne er bestemt til at blive anvendt i virksomheden.

Anlægsaktiver er bestemt til vedvarende eje eller brug og kan eksempelvis være bygninger, maskiner, inventar eller biler, som virksomheden anvender i driften over længere tid.

Omsætningsaktiver er derimod ikke bestemt til vedvarende eje eller brug. De indgår typisk i virksomhedens løbende aktiviteter og kan eksempelvis være varer, der skal sælges, tilgodehavender, der skal betales af kunder, eller likvide beholdninger.

Hvordan værdiansættes omsætningsaktiver?

Omsætningsaktiver skal værdiansættes efter de regler, der gælder for den enkelte type aktiv. Et lager kan eksempelvis bestå af varer med forskellige kostpriser, mens tilgodehavender skal vurderes ud fra det beløb, virksomheden forventer at modtage.

Efter årsregnskabslovens § 46 skal omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, nedskrives til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

For et varelager kan det eksempelvis blive relevant, hvis varer er blevet beskadigede, forældede eller ikke længere kan sælges til den forventede pris. Værdien af lageret kan dermed blive lavere end den oprindelige kostpris.