Automatisk abonnementsfakturering

Automatisk fakturering og opkrævning
- Automatisk oprettelse og afsendelse af fakturaer
- Fleksible faktureringsintervaller i dage eller måneder
- Individuelle abonnementer og abonnementsgrupper
- Faste varelinjer og engangsopkrævninger
- Mindre manuelt arbejde med tilbagevendende fakturering
- Kombinér med FI 71 og Betalingsservice (PBS)
- Ingen tredjepartssoftware
Udvidelser
Abonnementssystem direkte i dit regnskabsprogram
Med Dynaccount samler du abonnementer, kunder og fakturering i ét regnskabsprogram. Du får et fleksibelt abonnementssystem til tilbagevendende salg af varer og ydelser, hvor abonnementsstyringen er direkte implementeret.
Du kan håndtere både individuelle kundeaftaler og fælles abonnementer til flere kunder. Det gør det enkelt at tilpasse faktureringen til din forretning uden at bruge et separat program til abonnementsstyring.
Sådan fungerer automatisk abonnementsfakturering
Når du opretter et abonnement, angiver du, hvem der skal faktureres, hvad kunden skal betale for, og hvor ofte faktureringen skal ske:
- Vælg kunden eller abonnementsgruppen, som aftalen gælder for.
- Vælg interval og startdato for den tilbagevendende fakturering.
- Opret varelinjer med de varer eller ydelser, der skal faktureres.
- Start abonnement og lad Dynaccount bogføre og sende fakturaer automatisk.
Du slipper for at oprette de samme fakturaer manuelt, hver gang en ny abonnementsperiode begynder.
Fleksible faktureringsintervaller og løbetider
Du bestemmer selv, hvor ofte dine kunder skal faktureres. Intervallet angives i dage eller måneder, så du eksempelvis kan fakturere månedligt, kvartalsvist eller én gang om året.
Et abonnement kan fortsætte løbende eller have en fastsat ophørsdato. Det gør det muligt at håndtere både løbende aftaler og abonnementer med en begrænset løbetid.
Abonnementsperiodens start- og slutdato fremgår af fakturaen, så kunden kan se, hvilken periode opkrævningen dækker.
Individuelle abonnementer og massefakturering
Har dine kunder forskellige aftaler, kan du oprette abonnementer direkte på den enkelte kunde. Her tilpasser du varelinjer og faktureringsinterval til aftalen.
Har flere kunder samme abonnement, kan du samle dem i en abonnementsgruppe. Du kan knytte både enkelte kunder og kundegrupper til gruppen og bruge den til automatisk massefakturering.
Det er eksempelvis relevant, hvis flere kunder skal faktureres for den samme servicepakke eller et medlemskab til en forening med fælles vilkår.
Abonnementsstyring til serviceaftaler, medlemskaber og udlejning
Automatisk fakturering er relevant, når du sælger varer eller ydelser, som kunderne betaler for med faste intervaller. Du kan eksempelvis bruge Dynaccounts abonnementsstyring til:
- Service og vedligeholdelse: Fakturér løbende aftaler om eftersyn, support eller vedligeholdelse.
- Software og adgang til tjenester: Send tilbagevendende fakturaer for licenser eller adgang til en tjeneste.
- Medlemskaber og kontingenter: Opkræv medlemmer med det aftalte interval.
- Udlejning: Fakturér løbende leje af eksempelvis elcykler, maskiner eller andet udstyr.
Faste varelinjer og engangsopkrævninger
Et abonnement kan indeholde faste varelinjer, der faktureres hver gang, og engangsopkrævninger, der kun skal med én gang.
Du kan eksempelvis kombinere en månedlig serviceaftale med et oprettelsesgebyr eller en ekstra ydelse. Engangsopkrævningen fjernes automatisk fra abonnementet efter fakturering, så den ikke kommer med på efterfølgende fakturaer.
Automatisk bogføring af abonnementsfakturaer
Dynaccount opretter, bogfører og sender dine abonnementsfakturaer automatisk. Du slipper for at gentage arbejdet ved hver fakturering og kan følge kundernes fakturaer og betalinger direkte i dit regnskabsprogram.
Abonnementsstyring og bogføring hænger sammen, så du ikke skal overføre salgsfakturaer fra et separat abonnementssystem.
FI 71 og PBS integration
Hvis du ikke kun kan nøjes med faktureringen kører på autopilot, kan du med vores PBS integration automatisk hæve betalingen direkte fra kundens bankkonto med Betalingsservice.
Du kan også sende faktura som FI 71 (Fælles Indbetalingskort korttype 71), så du slipper for at bruge unødvendig tid på at opklare hvor betalingerne kommer fra. Når du modtager mange betalinger bør du altid sende faktura som FI 71 med et indbetalings-id.