Passiv

Regnskabsordbog

Læsetid: 1 min.
Sidst opdateret: 10/03/2024

Hvad er et passiv?

Balancen i regnskab er opdelt i aktiver og passiver, hvor passiver refererer til den kapital, som har finansieret en virksomheds aktiver. Passiverne inkluderer egenkapitalen, som er virksomhedens reelle værdi, hensatte forpligtigelser samt de gældsforpligtelser virksomheden har optaget.

Egenkapital

Egenkapitalen repræsenterer virksomhedens værdi, som virksomheden teoretisk set "skylder" ejerne, og er sammensat af selskabskapital, opskrivninger, årets resultat og reserver.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser er beløb, virksomheden har reserveret til fremtidige forpligtelser eller omkostninger, som for eksempel pensioner eller omstruktureringsomkostninger.

Gældsforpligtelser

Gældsforpligtelserne dækker over den gæld, virksomheden skylder, hvilket kan være både kortfristet gæld og langfristet gæld.

Langfristet gæld forfalder over en periode på mere end et år og kan omfatte lån som bank- og realkreditlån.

Kortfristet gæld forfalder inden for et år og omfatter typisk leverandørgæld, skyldig moms og skat.