Dansk regnskabsprogram siden 2012
Historien bag Dynaccount
Dynaccount blev stiftet af Clark Knøsen i 2012 gennem CK Software ApS (CVR 34223475) med ambitionen om at gøre regnskab og bogføring enklere for danske virksomheder.
Udviklingen af systemet startede egentlig helt tilbage omkring 2009 - kort efter finanskrisen, hvor jeg (Clark) mistede mit job som tømrer. Jeg havde altid gerne villet være selvstændig, men vidste ikke, hvad jeg skulle starte med. For at starte virksomhed skal du vide noget om regnskab. Så tilmeldte mig et begynderkursus om regnskab på Handelsskolen i Aalborg. Men det gik hurtigt op for mig, at C5, det regnskabsprogram vi blev introduceret for, ikke var særligt intuitivt.
Mens de andre kursister lavede opgaver i timerne, begyndte jeg at udvikle et meget forsimplet regnskabsprogram med bogføring, hvor bogføring blev præsenteret på en mere forståelig og intuitiv måde ved hjælp af farver. Min tilgang var helt anderledes end den traditionelle måde at tænke regnskab på. Jeg havde ingen faglig baggrund inden for regnskab, og det viste sig faktisk at være en fordel: Jeg kunne se på udfordringerne med helt friske øjne.
På dette tidspunkt havde jeg ingen ambitioner med programmet - andet end det var sjovere at udvikle og designe - end at lave opgaver i C5. På det tidspunkt havde jeg allerede 20 års erfaring med softwareudvikling og havde tidligere udviklet større web-platforme.
Relativt hurtigt så jeg potentialet i programmet, og min mission blev hurtigt at skabe Danmarks bedste og mest intuitive regnskabsprogram til små og mellemstore virksomheder.
Designet i 2009 - videreudviklet lige siden
Det grundlæggende bogføringslayout, du møder i Dynaccount i dag, blev designet allerede i 2009. Hvert bilag oprettes individuelt med særskilte posteringer og kontrolfelter for balance, moms og resultat.
Kontrolfelterne viser med det samme, om bilaget stemmer, hvordan momsen beregnes, og hvordan virksomhedens resultat påvirkes. Sammen med de røde og grønne beløb gør de det muligt at kontrollere bogføringen, mens bilaget oprettes. Formålet var fra begyndelsen at gøre bogføringen visuel og forståelig.
Erfaringen fra regnskabskurset blev grundlaget for Dynaccounts visuelle tilgang til bogføring. I stedet for at kræve, at brugeren først lærer at tænke som en bogholder, hjælper farver og kontrolfelter med at vise, om posteringerne vender korrekt, og om bilaget stemmer.
Dynaccount er siden blevet udbygget med langt flere funktioner og automatiseringer, men det oprindelige princip bag bogføringen er stadig uændret.
Hvad er Dynaccount?
Dynaccount er et dansk online regnskabsprogram, der primært er udviklet til små og mellemstore virksomheder, som selv vil arbejde med regnskabet til den daglige bogføring, fakturering og økonomi. Systemet samler bogføring, fakturering, bankafstemning, lagerstyring, abonnementsfakturering og automatisering i én sammenhængende løsning. Virksomheden kan også give sin bogholder eller revisor adgang, så de kan hjælpe med regnskabet.
Siden 2012 har vi videreudviklet Dynaccount med fokus på at gøre bogføring, regnskab og virksomhedens daglige økonomi enklere og mere overskuelig.
Hvem er Dynaccount udviklet til?
Dynaccount er udviklet til små og mellemstore danske virksomheder, der vil samle bogføring, fakturering og den daglige økonomistyring i ét system.
Systemet passer særligt godt til:
- virksomheder, der vil automatisere bogføring og bankafstemning
- selvstændige og mindre virksomheder, der ønsker enkel og visuel bogføring, fakturering og bankafstemning
- handelsvirksomheder, grossister eller produktionsvirksomheder, som skal bruge lagerstyring
- webshops, der vil integrere webshop med lagerstyring i regnskabsprogrammet
- virksomheder, der fakturerer kunder løbende eller via abonnementsstyring
- virksomheder, der ønsker flere funktioner uden at forbinde en række separate systemer
- virksomheder, der har brug for et regnskabssystem, der kan følge med virksomhedens udvikling
Dynaccount kan anvendes af både enkeltmandsvirksomheder, ApS og A/S. Det afgørende er ikke selskabsformen, men hvilke arbejdsgange virksomheden har behov for at samle og automatisere.
Registreret hos Erhvervsstyrelsen
Dynaccount er registreret hos Erhvervsstyrelsen som digitalt standardbogføringssystem under registreringsnummer FOB846947 i forbindelse med den nye bogføringslov. Registreringen betyder, at Dynaccount opfylder kravene til digitale standardbogføringssystemer efter bogføringsloven.
Den nye bogføringslov blev vedtaget i 2022 og erstattede den tidligere bogføringslov fra 2006.
Sikkerhed og backup
Dynaccount behandler virksomhedernes regnskabsdata med fokus på sikkerhed og driftsstabilitet. Data sikres gennem replikation i real-time og daglig point-in-time backup, og gendannelse fra backup testes ugentligt.
Læs mere om vores backup- og gendannelsesprocedurer.