FIFO

Regnskabsordbog

Læsetid: 1 min.
Sidst opdateret: 16/04/2024

Hvad er FIFO?

FIFO står for "First In, First Out" (først ind, først ud på dansk) og er et grundlæggende princip indenfor lagerstyring.

Princippet indebærer, at de varer, der først kommer ind på lageret (lagertilgang), også er de varer, der først bliver solgt eller forbrugt (lagerafgang). Med andre ord betyder det, at de ældste varer i lagerbeholdningen bliver solgt eller brugt først, mens de nyere varer forbliver i beholdningen.

FIFO princippet er især vigtigt for virksomheder, der sælger fysiske varer, da det giver en mere nøjagtig beregning af omkostninger og fortjeneste. Ved at følge FIFO kan virksomheder bedre matche de faktiske omkostninger ved at indkøbe eller producere varer med de indtægter, der genereres ved at sælge dem.