Vareforbrug
Hvad er vareforbrug?
Vareforbrug er værdien af de varer, som en virksomhed har forbrugt i forbindelse med virksomhedens omsætning i en bestemt periode. Det bruges især i handels- og produktionsvirksomheder til at vise, hvad de solgte varer har kostet virksomheden.
Vareforbruget er ikke nødvendigvis det samme som virksomhedens varekøb i perioden. Hvis virksomheden køber varer, som stadig ligger på lager ved periodens afslutning, er de endnu ikke en del af vareforbruget. Omvendt kan virksomheden sælge varer, som er købt og lagt på lager i en tidligere periode.
Hvis en virksomhed eksempelvis har et varelager på 100.000 kr. ved årets begyndelse, køber varer for 500.000 kr. i løbet af året og har varer for 120.000 kr. på lager ved årets afslutning, bliver vareforbruget 480.000 kr.
Formel:
Varelager primo + Varekøb - Varelager ultimo = Vareforbrug
Udregning:
100.000 + 500.000 - 120.000 = 480.000
Værdiansættelsen af varelageret kan påvirke det beregnede vareforbrug, når varernes indkøbspriser varierer. Efter årsregnskabslovens § 45 kan kostprisen for varebeholdninger blandt andet beregnes efter vejede gennemsnitspriser eller FIFO-metoden.
Hvor indgår vareforbrug i regnskabet?
Vareforbrug indgår som en omkostning i virksomhedens resultatopgørelse. Det påvirker dermed virksomhedens resultat og bruges blandt andet ved beregning af bruttofortjeneste og dækningsbidrag.
Varelageret behandles anderledes. De varer, som virksomheden endnu ikke har forbrugt eller solgt, indgår som en del af virksomhedens omsætningsaktiver i balancen.
Vareforbrug og varekøb
Det er vigtigt at skelne mellem varekøb og vareforbrug. Varekøb viser værdien af de varer, virksomheden har købt i en periode, mens vareforbruget viser værdien af de varer, der er forbrugt i forbindelse med periodens salg.
Hvis hele varekøbet bliver solgt eller forbrugt i samme periode, og lagerbeholdningen ikke ændrer sig, vil varekøb og vareforbrug være ens. Ændrer lagerbeholdningen sig, vil de to beløb derimod være forskellige.
Hvordan hænger vareforbrug og lagerbinding sammen?
Varer, som er købt, men endnu ikke solgt eller forbrugt, bliver i lagerbeholdningen og medfører lagerbinding. Når varerne sælges eller forbruges, reduceres lagerbeholdningen, og kostprisen indregnes som vareforbrug.
Et stort varelager ved periodens afslutning kan derfor betyde, at en større del af virksomhedens kapital er bundet i varer. Vareforbruget stiger først, når varerne sælges eller anvendes i virksomhedens drift.
Hvordan påvirker en negativ lagerbeholdning vareforbruget?
I et system til lagerstyring kan den registrerede lagerbeholdning midlertidigt blive negativ, hvis en vare sælges, før den tilhørende lagertilgang er registreret. Systemet kender i den situation ikke nødvendigvis den endelige kostpris på den solgte vare.
Når lagertilgangen efterfølgende registreres, kan vareforbruget efterberegnes og korrigeres med den kostpris, der efter det anvendte lagerprincip skal henføres til den tidligere lagerafgang. Ved FIFO anvendes de ældste tilgængelige kostpriser først.
Med lagerstyring i Dynaccount sker efterberegningen automatisk efter FIFO, og vareforbruget bogføres med tilbagevirkende kraft, så snart kostprisen er kendt.
Hvordan påvirker vareforbrug dækningsbidraget?
Vareforbruget har direkte betydning for virksomhedens dækningsbidrag. Jo større vareforbruget er i forhold til omsætningen, desto mindre bliver dækningsbidraget, hvis de øvrige forhold er uændrede.
Formel:
Omsætning - Variable omkostninger = Dækningsbidrag
I en handelsvirksomhed vil vareforbruget typisk udgøre en væsentlig del af de variable omkostninger. Vareforbruget kan derfor bruges til at vurdere, hvor meget virksomheden tjener på salget af sine varer, før øvrige omkostninger trækkes fra.