Indbetalingskort
Hvad er et indbetalingskort?
Det Fælles Indbetalingskort, forkortet FI, er en betalingsmetode i Danmark, der anvendes til at overføre penge til virksomheder eller organisationer. For at kunne modtage FI betalinger, skal modtager registreres i det Fælles Indbetalingssystem, og modtager tildeles et 8-cifret kreditornummer.
Modtager en virksomhed mange indbetalinger fra kunder, kan FI reducére det administrative arbejde betydeligt, da hele processen med bogføring og udligning af betalinger og fakturaer automatiséres.
Der findes flere typer af indbetalingskortet som korttype 71, 73 og 75. Fælles for alle korttyper - for at gennemføre en betaling skal modtagers kreditornummer angives samt det indbetalte beløbs størrelse.
Korttype 71 er den mest anvendte, hvor afsender/betaling identificeres via et 15-cifret betalings-id, som genereres af regnskabsprogrammet efter en bestemt modulus beregning.
Eksempel på FI 71 betalingslinje: +71< 000000044808921+88087097<
Korttype 73 kan afsender manuelt påføre oplysninger som navn og adresse ud over modtagerens kreditornummer.
Eksempel på FI 73 betalingslinje: +73< +88087097<
Korttype 75 er en blanding af korttype 71 og 73, hvor afsender både skal angive et 15-cifret betalings-id, samt også har mulighed for manuelt at påføre oplysninger.
Tilmeld Fælles Indbetalingskort
For at kunne modtage betalinger via Fælles Indbetalingskort, skal du tage kontakt til din bank for at blive oprettet og få tildelt et kreditornummer. Indbetalingssystemet er fælles for alle banker og pengeinstitutter i Danmark.
Checksum på betalings-id og kreditornummer
Når der foretages en betaling via Fælles Indbetalingskort, er der en indbygget kontrolmekanisme, der automatisk verificerer at betalingslinjen er korrekt indtastet.
Ved korttype 71 og 75 bliver det 15-cifrede betalings-id checksumberegnet ved sidste ciffer er en checksum. I det 8-cifrede kreditornummer er det sidste ciffer ligeledes en checkcum, og begge numre verificeres via en modulus beregning.
Det 15-cifrede betalings-id behøver ikke have 15-cifre, da de resterende cifre automatisk udfyldes med 0.