Menu

Slip for at taste!

Bankafstemning er en funktion, hvor du virkelig kan spare meget tid og ikke nok med det, så kan du næsten eliminere alle bogføringsfejl. Det lyder næsten for godt til at være sandt - men sandt... Det er det!

"Hvis du kan få banken til at stemme, så er du nået rigtig langt"

Hvis du bogfører dit regnskab ud fra banken og bruger bankafstemning - og banken stemmer, så er du godt på vej til at have et korrekt bogført regnskab.

De fleste kender situationen, hvor de har bogført en momsperiode eller et helt regnskabsår, men når de skal afstemme regnskabet med banken via bankafstemning, så er der ingenting der stemmer. Så kan du enten prøve at finde fejlene, eller hvis fejlene er så gennemgående, at det er lettere at lave hele regnskabet forfra? Det er det man kalder dobbeltarbejde - og det er surt.

Du kan også vælge at bogføre hele regnskabet ud fra banken og bruge Dynaccounts indbyggede bankafstemning, så du slipper for bogføringsfejl. Når du har importeret alle transaktioner fra din netbank, skal du som det eneste kun tage stilling til, hvilke konti de enkelte transaktioner skal bogføres på. Alle andre oplysninger som beløb, tekst og modkonto er forudbestemt ud fra banktransaktionen - så der er du fritaget for at lave fejl.

Bogfør ud fra banken

Funktionen, hvor du bogfører ud fra banktransaktioner, er en funktion hvor du virkelig kan spare tid. Du slipper for det tidskrævende tastearbejde, hvor du også før eller siden vil lave tastefejl.

I samme arbejdsgang hvor en banktransaktion bogføres afstemmes banken. Hvis transaktionen er en kundeindbetaling til en faktura kan du også udligne fakturaen. Denne ene funktion samler altså mange arbejdsgange i ét klik.

Hvis din virksomhed ikke har med kontanter at gøre, kan du helt slippe for alt det manuelle bogførings- og tastearbejde ved at importere alt fra din netbank.

Automatisk afstemning af banken

Med bankafstemning i Dynaccount kan du automatisk afstemme alle banktransaktioner med bogførte posteringer med ét klik. På den måde slipper du for at gøre det hele manuelt, da det lynhurtigt bliver uoverskueligt, når der er mange transaktioner på bankontoen. Denne funktion er specielt praktisk, hvis du importerer mange finansposteringer.

Hvis der er flere posteringer og banktransaktioner med samme beløb, så afstemmer Dynaccount posteringerne og banktransaktionerne med de nærmeste datoer som de første. Så er du sikret de rigtige poster bliver afstemt med hinanden. Det er jo vigtigt at indbetalinger registreres på de rigtige kunder, så du ikke sender rykkere ud til kunder, som allerede har betalt.

Automatisk bogføring

Når du har importeret alle banktransaktioner fra din netbank, kan Dynaccount automatisk bogføre alle indbetalinger fra dine kunder og udligne dem med de tilhørende fakturaer. Det fungerer lidt på samme måde som FI+71 indbetalingskort, men med automatisk bogføring i Dynaccount kræves det, at kunden indbetaler det nøjagtige beløb i kroner og ører, før indbetaling og faktura kan matches. Med FI+71 indbetalingskort behøver kunden ikke indbetale det nøjagtige beløb, for at faktura og indbetaling kan matches.

Det hele foregår med ét klik.