Lagerbinding

Hvad er lagerbinding?

Lagerbinding er den kapital, en virksomhed har bundet i varer, som endnu ikke er solgt eller forbrugt. Når virksomheden køber eller fremstiller varer til sit lager, bliver penge omdannet til en lagerbeholdning og er derfor ikke umiddelbart tilgængelige til betaling af regninger eller andre investeringer.

En stor lagerbeholdning kan sikre en høj leveringsevne, men kan samtidig belaste virksomhedens likviditet og øge risikoen for ukurante eller beskadigede varer. En lav lagerbinding frigør kapital, men kan omvendt føre til udsolgte varer og mistet omsætning. Effektiv lagerstyring handler derfor om at finde den rette balance mellem lagerbinding og leveringsevne.

Regnskabsmæssigt indgår lagerbeholdningen som et omsætningsaktiv i virksomhedens balance. Lagerbinding er derfor ikke i sig selv en omkostning, men viser, hvor meget kapital virksomheden har placeret i sit varelager.

Med lagerstyring i Dynaccount opdateres lagerbeholdningen automatisk ved køb og salg, mens omsætningshastighed og intelligent genbestilling med forecast hjælper virksomheden med at reducere lagerbindingen uden at forringe leveringsevnen.

Hvordan beregnes lagerbinding?

På en bestemt dato svarer lagerbindingen som udgangspunkt til værdien af virksomhedens lagerbeholdning. Skal lagerbindingen vurderes over en periode, anvendes den gennemsnitlige lagerværdi.

Formel for den gennemsnitlige lagerbinding:
Gennemsnitlig lagerbinding = (Lagerværdi primo + Lagerværdi ultimo) / 2

Hvis virksomheden eksempelvis har varer til en værdi af 240.000 kr. ved årets begyndelse og 160.000 kr. ved årets afslutning, bliver den gennemsnitlige lagerbinding 200.000 kr.

Udregning:
(240.000 + 160.000) / 2 = 200.000

Virksomheden har dermed i gennemsnit haft 200.000 kr. bundet i lagerbeholdningen i løbet af året.

Hvis lagerbeholdningen varierer meget gennem året, giver et gennemsnit baseret på månedlige eller daglige lagerværdier et mere retvisende resultat end blot at anvende værdien primo og ultimo.

Beregnes lagerbinding ud fra købspris eller salgspris?

Lagerbinding beregnes normalt ud fra varernes kostpris og ikke den forventede salgspris. For indkøbte varer omfatter kostprisen blandt andet købsprisen og de omkostninger, der er direkte forbundet med at få varerne frem til deres nuværende placering og stand.

For egenproducerede varer kan kostprisen desuden omfatte direkte produktionsomkostninger og relevante indirekte omkostninger.

Varebeholdninger skal som udgangspunkt måles til kostpris efter årsregnskabslovens § 36, stk. 1. Hvilke omkostninger der kan indgå i kostprisen, følger af § 44. Hvis nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, skal lagerbeholdningen efter § 46, stk. 1 nedskrives til den lavere værdi.

Hvad er forskellen på lagerbinding og lagerværdi?

Lagerværdi og lagerbinding hænger tæt sammen, men beskriver ikke helt det samme.

Lagerværdien er den regnskabsmæssige værdi af de varer, virksomheden har på lager på et bestemt tidspunkt. Lagerbinding beskriver, hvordan denne værdi binder en del af virksomhedens kapital.

En lagerbeholdning til en værdi af 300.000 kr. betyder derfor, at virksomheden som udgangspunkt har 300.000 kr. bundet i varer. Kapitalen frigøres først, når varerne bliver solgt. Hvis salget sker på kredit, bliver lagerbeholdningen først omdannet til et tilgodehavende og derefter til likvide midler, når kunden betaler.

Lageromkostninger er derimod de omkostninger, der følger med at have varerne på lager. Det kan eksempelvis være:

• Renter og finansieringsomkostninger
• Husleje og lagerpersonale
• Forsikring
• Svind og beskadigelse
• Forældelse og ukurans
• Administration og lageroptælling

En høj lagerbinding kan derfor både begrænse virksomhedens likviditet og medføre højere lageromkostninger.

Lagerbinding og lageromsætningshastighed

Virksomhedens lageromsætningshastighed viser, hvor mange gange lagerbeholdningen i gennemsnit bliver solgt og erstattet i løbet af en periode.

Den beregnes typisk således:
Lageromsætningshastighed = Vareforbrug / Gennemsnitlig lagerværdi

Hvis virksomhedens vareforbrug er 1.200.000 kr., og den gennemsnitlige lagerværdi er 200.000 kr., bliver lageromsætningshastigheden:
1.200.000 / 200.000 = 6

Den gennemsnitlige lagerbeholdning bliver dermed omsat 6 gange om året. Det svarer til en gennemsnitlig lagertid på cirka:
365 dage / 6 = 61 dage

Jo hurtigere lageret omsættes, desto kortere tid er kapitalen normalt bundet i varerne. En høj lageromsætningshastighed er dog ikke altid optimal, da en meget lille lagerbeholdning kan øge risikoen for udsolgte varer og forsinkede leverancer.

Hvordan kan virksomheden reducere lagerbindingen?

Lagerbindingen kan reduceres ved at tilpasse lagerbeholdningen bedre til det forventede salg. Et lagersystem kan understøtte arbejdet ved at samle oplysninger om lagerbeholdning, varebevægelser, genbestilling og lageromsætningshastighed. Virksomheden kan blandt andet:

• Fastlægge minimums- og maksimumsbeholdninger
• Bestille mindre mængder oftere
• Anvende salgsdata til at forudsige efterspørgslen
• Identificere langsomt sælgende og ukurante varer
• Tilpasse sortimentet efter varernes omsætningshastighed
• Forbedre koordineringen mellem indkøb og salg
• Registrere varemodtagelser, salg og returneringer løbende
• Anvende FIFO-princippet, så de ældste varer som udgangspunkt sælges først
• Foretage regelmæssige lageroptællinger

Målet er ikke nødvendigvis at have den mindst mulige lagerbeholdning. Den optimale lagerbinding er den balance, hvor virksomheden kan levere de efterspurgte varer uden at have unødvendigt meget kapital bundet i lageret.

Påvirker lagerbinding virksomhedens resultat?

En stigende lagerbinding påvirker først og fremmest virksomhedens balance og likviditet. Når virksomheden køber varer, der fortsat ligger på lager ved regnskabsperiodens afslutning, bliver værdien som udgangspunkt stående som et aktiv i balancen.

Når varerne sælges eller forbruges, indregnes deres kostpris som vareforbrug i virksomhedens resultatopgørelse. Hvis lagerets værdi skal nedskrives på grund af beskadigelse, ukurans eller en lavere forventet salgspris, kan nedskrivningen derimod påvirke virksomhedens resultat.

En virksomhed kan derfor godt have et positivt regnskabsmæssigt resultat og samtidig opleve presset likviditet, hvis en stor del af kapitalen er bundet i lagerbeholdningen.