Omsætningsaktiv
Hvad er et omsætningsaktiv?
Omsætningsaktiver, også kendt som omsætningsmidler eller kortsigtede aktiver, er et aktiv en virksomhed forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrugt indenfor et år. De hører under kategorien aktiv i balancen i regnskabet og er en væsentlig del af en virksomheds likvide midler og spiller en central rolle i den daglige drift og i opfyldelsen af kortsigtede forpligtelser.
Disse omfatter likvide midler (kontanter og bankbeholdninger), varelagre, debitorer (tilgodehavender hos kunder) og kortsigtede finansielle investeringer, der let kan omsættes til kontanter.
Forskellen på anlægsaktiver og omsætningaktiver ligger i deres forventede brugstid og likviditet. Mens omsætningsaktiver er tiltænkt omsætning eller forbrug indenfor et kortere tidsrum, er anlægsaktiver bestemt til længerevarende brug eller ejerskab og har en levetid på mere end et år.
I regnskabet er korrekt håndtering og klassificering af omsætningsaktiver vigtigt for at give et præcist billede af virksomhedens likviditet og finansielle stilling. Virksomhedens evne til at styre sine omsætningsaktiver effektivt kan have stor indflydelse på dens cash flow og generelle finansielle sundhed.